Tip en ven     Bookmark and Share     Sitemap      
Nekselø Spejdercenter

Hvem Hvad Hvor

natur

Nekselø Spejdercenter er placeret på en af Danmarks skønneste øer, blot 20 minutters sejlads fra fiskerbyen Havnsø ved Sejerøbugten.

Centret er bygget op omkring en af Nekseløs gamle nedlagte gårde midt i den dejlige natur, øen er så kendt for. Overnatning foregår på centrets smukt beliggende lejrpladser. Der er til dagsophold desuden mulighed for at leje Hestestalden, der indeholder et stort møderum samt køkken.

Da centret er så afhængig af den natur vi ligger i, har vi valgt at satse på miljøet. Derfor har vi blandt andet brændebesparende komfurer, varmekomposteringsanlæg til madaffald, affaldssortering og "økologiske" lokummer. Se udlejerens fotos her!

Aktiviteter

aktiviteter

Nekseløs natur danner også baggrund for centrets aktivitetsudbud: Vandreture rundt på øen, snorkling, svømning, stensamling / -slibning, tømmerflådesejlads og studier med net og vandkikkert.

Derudover har vi en række aktiviteter på centret; heriblandt filtning, plantefarvning, papirfremstilling og rafter til lejrarbejder.

Åbent Hus

Forud for sommerens lejrperioder bliver der afholdt et Åbent Hus, hvor det er muligt at lave en grovplanlægning af sommerens lejr sammen med periodens øvrige lejere og det tilknyttede team - derfor er det vigtigt, at så mange som muligt møder op.

Åbent Hus ligger i starten af maj.

Særlige forhold

flot natur

Centret er kun åbent i weekenderne i perioden 1. maj - 1. oktober, samt i de fire lejrperioder i skolernes sommerferie. 

På grund af naturfredning er der færdselsrestriktioner på øen i tiden 1. maj - 15. juli.

Web: Preben Lemann  | Tlf.: 4068 0059 | lemann.grafisk@gmail.com